Eventyret om den væltede kæmpes kraft – kampen om lyset og livet.

Et eventyr der tog form under en terapeutisk proces. Gengives her med tilladelse. 

Langt ude i skoven, hvor mennesker sjældent kommer, findes en kraft, - en kraft fra en svunden tid. Men nu er tiden, hvor kraften skal vækkes til live, - hvor menneskene skal vågne og finde deres indre styrke og visdom.

De er der ude menneskene. De drages til skovene, til kilden. De drages af havets brus, af træernes hvisken i vinden, af stormens råb i trækronerne. De drages mod det, der har en stemme, en rytme, en visdom – som rør noget dybt i deres indre. 

Ude på engen, hvor lyset leger i græssets vilde blomster; ligger de to søstre. Faldet omkuld efter intens leg og dans. De bades af solens kraft og guddommelige lys. En kraft, der river i dem – de må op – videre. Den ene Lys, den anden Mørk. Den ene modig, den anden frygtsom – to væsener med samme nysgerrighed og mål. Men med så modsatrettede følelser og energi på livet.

De to søstre drages mod skoven, mod det ukendte, det glemte – de strides og hiver, hver sin vej. Frem og tilbage. Nysgerrigt og frygtsomt. Men størst i disse søstre er kærligheden. De ved at de skal skilles, at deres veje i livet ikke er den samme. At det, der var, ikke er mere!

I skoven finder de nye stier. Stier, der engang blev brugt af et glemt og fremmed folk. De mærker en kraft, der trækker dem afsted, trods den indre modstand mod at gå dybere ind og længere væk fra det kendte, - ind i mørket, ind skovens mørke, hvor deres eget mørke bliver så tydeligt. I skoven blandt udgåede graner, gamle, glemte, hensygnede bøge og forkrøblede ege, der kæmper søstrene med modet og troen på at finde vej. For stien, der i begyndelsen så lys, let og tillokkende ud, - er nu mørk, snæver og til tider helt væk. Men lige der midt i mørket, ser Lys en lille flamme. En flamme hun skærmer og får lyst til at følge. Mørke tvivler og vil vende om. Og lige der midt i deres kamp om rigtigt og forkert, frem eller tilbage. Der ser Lys en lille spire, et lille nyt træ, et lille nyt liv. Og flammen og spiren leder Lys på vej, og Mørke må modvilligt følge med. 

Og der ved Lys i sit inderste, at her er vejen, lyset og styrken. 

Midt i den smukkeste lysning, der ligger den store stolte kæmpe – en Eg, der igennem århundrede har suget saft og kraft fra skovens levende fællesskab. Den er faldet for stormens voldsomme kræfter. Dens rødder er hevet op, agern er spredt, og livets kraft er spredt ud til alle de andre nye og særlige væsner, der får liv af dens liv. Den gamle kæmpes grene rækker langt, langt ud og søstrene følger grenenes bugtninger og forgreninger helt ud til havet. Havet, der tager imod – hvad end der måtte komme. 

De to søstre står nu tæt forbundne på stranden. Den ene Lys - let, legende og nysgerrig på livet. Den anden Mørke - ængstelig, forsigtig og fuld af frygt. De ved at de skal skilles, at deres veje i livet ikke er den samme. Ude fra havet, imod de to søstre Lys og Mørke, kommer en båd sejlende, båden der skal fragte Mørke over havet og ud i solnedgangens varme favn, hvor kærlighedens kraft vil lindre mørket i Mørke. Så Lys kan skinne, stråle og varme alt på sin vej. 

Lysets kraft nu kan springe vej i menneskers hjerter.