Rodfæstet

Skrevet af Line Fuglsang, 2023.

En lørdag kravlede jeg ind i mit nyindkøbte telt. Jeg var sammen med en del fremmede mennesker, men alligevel helt alene med mig selv i en fremmed skov. Gad vide hvad det var jeg havde kastet mig ud i! Tankerne var mange og de kværnede rundt, alt imens jeg rejste telt og fandt mig til rette. 

Så lå jeg der i teltet og opdagede, at jeg nød det! Jeg fik lyst til at skrive – Velkommen hjem – hen over teltdøren. En stor overraskelse for mig selv, for jeg troede egentlig at jeg var færdig med at sove i telt.

Velkommen hjem i naturen, Velkommen til din helt egen natur. Den natur jeg kender så godt. Vi er vokset op sammen skoven, mosen og jeg. Men jeg havde været væk fra den. Egentlig ikke fysisk, men mere mentalt. For naturen flytter sig ikke lige sådan!

Det blev til en ny forbundethed til Naturen – en genoplivning, og en erkendelse af: at når jeg bevæger mig væk fra mig selv, så har jeg ofte også bevæget mig væk fra den ydre Natur. Jeg skal helt bogstaveligt have naturen i baghaven, det giver en grundlæggende ro og tryghed, som nærer mit liv på flere planer. En Rodfæstethed! 

Rodfæstet – bringer mange billeder frem hos mig. Helt specifikt, så er det tanken om træet, som symbol, der fylder mest. Fra det lille nye træ, der står i skovbunden med små og sarte rødder til den gamle kæmpe i skovens dyb, der har et mægtigt og dybt rodnet. De er begge rodfæstede, hver på deres måde og det spejler for mig, den måde vi kan være i verden på. 

Bevidstheden om, at vi er i livslang læring og udvikling, at vi med naturens rytme kan bringe fokus og nærvær ind i vores liv. Jeg tror på, at ved at give - får vi igen, som en naturlig proces, når vi hver især er bevidst til stede i vores liv efter bedste evne. 

Indånding

Udånding

I naturen

I skoven

Et hjerteslag

En rytme

I naturens favn

I skovens bund

Et fællesskab

En samhørighed

I naturen

Med naturen

En evig udveksling af energi.