Hvad er det med den skov?

Skovens Indvirkning på Mennesket

Skrevet af Line Fuglsang, sept. 2024.

Skove har i årtusinder været en del af vores liv og kultur. Danmark har i mange år tusinder været dækket af skov og i dag bruges der mange kræfter på skovrejsning. CO2 regnskabet skal i balance og vores samvittighed lettes. Men der er mere på spil i skoven og dens biotop end blot CO2 regnskab og smuk natur. Skovens indvirkning på menneskets velbefindende er veldokumenteret og understøttes af både moderne forskning og ældgammel visdom.

De senere års forskning har belyst skovens dybere indvirkning på vores helbred og velbefindende. Dr. Qing Li, japansk forsker og professor ved Nippon Medical School i Tokyo, er pioner inden for begrebet ”Shinrin yoku” [1], også kendt som skovbadning. Skovbadning handler ikke om at ligge i badetøj i skovbunden, men om at tage sig tid til at være i og med naturen, opleve skoven med alle sine sanser – se træernes farver, lytte til fuglesang, dufte skovbunden og mærke vinden mod huden, at være bevidst til stede og fordybe sig i skovens rum. Ifølge Qing Lis kan ophold i skoven sænke blodtrykket, forbedre humøret, øge koncentration og hukommelse samt styrke immunsystemet. Skovens effekt på krop og hjerne kan til dels tilskrives de flygtige olier, der udsendes fra træer og planter til luften omkring dem, kaldet phytoncider. Når vi mennesker indånder disse olier, ser det ud til at have en positiv effekt på bl.a. immunsystemets funktion.

Skoven har en betydelig indvirkning på vores mentale sundhed, hvor skovens miljø har en rolig og afstressende virkning, der kan hjælpe med at reducere stress, angst og depression. Miljøpsykologerne Rachel og Stephen Kaplan, argumenterer i teorien om ”Attention Restoration Theory” [2] for, at naturlige omgivelser, som skoven, hjælper med at genoprette mental træthed og forbedre de kognitive funktioner. Naturen giver os mulighed for at trække os tilbage fra hverdagens stress og mentale overbelastning og tilbyder en tilstand af ”soft fascination”, som er essentiel for genopladning af vores opmærksomhed og mentale ressourcer. Menneskets hjerne er udviklet til at leve og opholde sig i naturen, hvor vi det meste af tiden, bruger vores ufokuserede bevidsthed, i modsætning til livet i byerne, hvor hjernen bruger sin fokuserede bevidsthed til at skabe overblik og lægge strategier.

I Norden har naturterapi i skoven vundet frem som en alternativ helbredelsesmetode, og flere studier viser, at regelmæssig tid i naturen kan forbedre livskvaliteten og mental sundhed. En undersøgelse fra det svenske Karolinska Instituttet[3] fandt, at patienter med udbrændthed, der deltog i organiserede skovterapiprogrammer, oplevede markant forbedring i deres symptomer sammenlignet med kontrolgrupper, der ikke deltog i naturbaserede aktiviteter.

Ligeledes viser studier fra Storbritannien, at naturbaseret terapi, som f.eks. terapeutisk havearbejde og ophold i grønne områder, kan være lige så effektivt som konventionelle behandlinger for mild til moderat depression. Disse resultater understøtter den brede videnskabelige konsensus om, at naturen har en uundgåelig positiv indflydelse på menneskers mentale og fysiske sundhed.

Skovens indvirkning på vores velbefindende er veldokumenteret og understøttet af forskning og ældgammel visdom. Mennesker har til alle tider søgt skoven, både for at bygge og bo, men også for at nyde godt af skovens natur. Skoven er ikke kun et smukt naturrum, men også en kraftfuld ressource for vores fysiske og mentale sundhed. Dr. Qing Lis forskning understøtter den gamle viden om, at skovmiljøer tilbyder langt mere end blot rekreation – de udgør en naturlig kilde til sundhed og helbredelse. Ved at genopdage forbindelsen til naturen kan vi ikke alene forbedre vores fysiske og mentale sundhed, men også styrke vores forbindelse til naturen, og dermed opleve en følelse af noget større end os selv.

[1] Dr. Qing Li. (2019) ”Ind i skoven. Skovbadets kunst og videnskab”, Gyldendal

[2] Kaplan, R., & Kaplan, S. (1989). “The Experience of Nature: A Psychological Perspective”, Cambridge University Press.

[3] Annerstedt, M., & Währborg, P. (2011). Nature-assisted therapy: Systematic review of controlled and observational studies. Scandinavian Journal of Public Health.